Børnehuset Eventyrlunden
Eventyrlunden er beliggende i den sydlige del af Viborg, i et stærkt læringscenter med Finderuphøj skolen, Special dagtilbud Nørrehus og Rosenvængets specialskole som de nærmeste naboer.
Eventyrlunden er bygget til at kunne rumme 90 børn i alderen 0-6 år. Fysisk består vi af 2 afdelinger, der er forbundet til hinanden.
Eventyrlunden har til huse på to matrikler. Hoved institutionen ”Højen” på Rørsangervej 3, og Udflytter gården ”Lunden” på Spættevej 1. Disse to matrikler er tilknyttet via en cykel/gang sti med omkring 700 meter imellem.
”Lunden” adskiller sig fra andre daginstitutioner ved at der ingen hegn er omkring legepladsen. Den eneste markering er en gul streg, som børn hurtigt lærer og hjælper hinanden med at bliver indenfor.
Vuggestuen som har til huse i ”Højen”, kan have omkring 30 børn i alderen 0-3 år. Vuggestuen – også kaldet Rumpenisserne, arbejder som en fælles enhed, hvilket betyder at dagligdags strukturen med lege, aktiviteter og rutiner lige såvel kan foregå på tværs af aldrene som det kan foregå aldersopdelt.
Børnehaven som har til huse i ”Højen”, kan have omkring 60 børn i alderen 3-6 år. Børnehaven er pt. delt op i to aldersopdelte grupper.
Skovtroldene er for de to ældste årgange i børnehaven – ældste- og mellem gruppen. Skovtroldene tager ud af huset hver mandag-torsdag i tidsrummet ca. 9-14. De tager på ”Lunden” som er en gammel gård, tidligere institution, hvor der er nogle fantastiske udendørs faciliteter/arealer, samt gode muligheder for at være indenfor, hvis vejret ikke tillader at være udenfor.
Elverne er for den yngste årgang, samt børn der kommer fra dagpleje eller vuggestue. Elverne har fast base i ”Højen” med henblik på at give disse børn en stille, rolig og tryg start i børnehavelivet. Elverne har ilagt fast besøgsdag hver uge i ”Lunden”, dels for at lære området omkring ”Lunden” at kende, samt at have pædagogiske aktiviteter/projekter sammen med Skovtroldene.
Kontor, produktionskøkken og mødelokaler har til huse i ”Højen”
Vores eget køkken, laver dagligt lækre og sunde retter til vores børn, og sikrer at der også bliver sendt mad til ”Lunden” hver mandag-torsdag.
Vi har fantastiske fysiske rammer såvel ude som inde. Vi sætter en høj værdi i, at alle hjælper til med at holde vores ramme indbydende og rar at komme i, når vi åbner døren til Eventyrlunden.
Historien om Børnehuset Eventyrlunden
Børnehuset Eventyrlunden så dagens lys en kold nytårsdags morgen 2025.
Børnehuset Eventyrlunden var en sammenlægning af børnehusene Søndergaard og Rørsangervej, som havde til huse på hver deres side af Finderuphøj skolens matrikel.
Siden efteråret 2022, havde begge institutioner en fælles leder, dog uden at være én institution.
Efter flere års politiske drøftelser om Børnehuset Søndergaards fremtid, blev det i juni 2024 endelig besluttet at Børnehusene Søndergaard og Rørsangervej skulle sammenlægges til en institution, med hovedsæde i Børnehuset Rørsangervejs lokaliteter. Der blev samtidig besluttet at Børnehuset Søndergaards bygninger og udendørs arealer stadig skulle bruges i den daglige pædagogiske praksis.
Efter et intenst forløb i efteråret 2024, hvor medarbejdere, forældre, ledelse og forvaltning gjorde alt for at sikre en god organisering, struktur og tryghed i forandringen, blev sammenlægningen effektueret onsdag den 1/1-2025.
Navnet - Eventyrlunden
I sammenlægningsprocessen, blev der også arbejdet målrettet på et nyt navn til det nye sammenlagte børnehus.
Valget af Eventyrlunden, er truffet fordi de forklaringer/beskrivelser der er om ordene ”Eventyr” og ”Lunden” er forklaringer der beskriver værdier som er brugt i opbygningen af børnehusets organisering, struktur og pædagogik.
Forklaringen er som følger:
Eventyr: involverer ofte hovedpersoner, der gennemgår en rejse og formidler værdier som mod, retfærdighed og godhed. Som børnehus identificerer vi os med et eventyr, ved at vi er med det enkelte barns begyndende rejse ift. trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Lund: En lille skov eller en samling af træer, ofte i et afgrænset område. Lunde har en vigtig funktion i økosystemet, da de giver levesteder til forskellige dyre- og plantearter og derved være med til at skabe biodiversitet i et område. Som børnehus definerer vi os som en lund, da vi er et børnehus til forskellighed, mangfoldighed og inklusion. Og så er naturen lige uden for vores vinduer og døre.
